|
|
november
Efterårsdigt
Her er den smukke sene sommer,
Blomsterne har mistet deres duft.
Blomsterne har ikke længere friske nuancer,
Deres lyse farver er uddøde.
Mange knapper klar til at åbne
Lukker for visne.
Efteråret har sat sit slør austere,
Han er ikke længere en glad parterre.
I nærheden af de høje og stolte dahliaer,
Hvem sammensætter deres forskellige buketter,
Vi ser kun mørke tanker,
Og krysantemum nyanserede.
I de klare lunde afklædt
Sangfuglene er tavse.
På jorden ruller kastanje,
Og på væggene blæser vinsten.
Plænerne er kolde og våde,
Allerede rustfrit løv;
Vinden på jorden spredes dem,
Vinden eller det næste brusebad.
Luften er fugtig og gennemtrængende,
Haven er ikke mere end en døende mand.
Solen, gennem tågen,
Synes en rød censer, der ryger
Og naturen er på dette sted
Højtideligt som farvel.
Lad os forlade, min søn, dette stille hjørne;
Lad os gå tilbage til storbyen.
Der, i automobilernes hus,
Lad os vente på foråret.
Men jeg hører en fladrende vinger
Og klagende jingler ..
Denne søde fugl, han beklager
Ligesom os i april sidste år?
Amélie Dewailly (Fru Gustave-Emile Mesureur)
Vores børn Poems - 1885
|
